Deprecated: Required parameter $location follows optional parameter $post_types in /customers/7/8/8/braetspillet.dk/httpd.www/wp-content/plugins/monarch/monarch.php on line 3783 6 tips til Terraforming Mars strategi for begyndere | Braetspillet.dk

Terraforming Mars: 6 Tips til Strategi for begyndere

Lær at skab overblik over de forskellige spilkomponenter; fra ressourcer til globale parametre og kortkøb.

Sådan bliver du bedre til terraforming mars

At klare sig godt i Terraforming Mars kan til en start virke meget udfordrende. Når det kommer til stykket, er det ikke et særlig komplekst brætspil, men mængden kort, tags og ressourcer kan virke enormt overvældende for en begynder. I denne guide får du 6 konkrete tips til bedre at kunne tackle de forskellige aspekter af spillet.

1. Du skal terraforme!

At terraforme (hæve oxygen, hæve temperatur eller placere have) er helt essentielt for at klare sig godt i Terraforming Mars – og mange begyndere terraformer ikke nok. At terraforme er både den nemmeste måde at få point på, men det er også den vigtigste. I et normalt spil, vil evnen til at terraforme være det, som adskiller dem som slås om vindertitlen og dem som halter efter. Andre faktorer spiller selvfølgelig også ind, men du SKAL terraforme!

At terraforme er vigtigt at flere grunde: 1) det giver indtægt, 2) det giver point og vigtigst at alt 3) det benægter modstanderne begge dele. Mellem oxygen, temperatur og hav er der 43 point at slås om, og spillet slutter ikke før alle point er delt ud. Det vil sige, jo flere terraforming-point du kan skrabe sammen til dig selv, jo færre kan modstanderne få.

Det er svært at gøre noget forkert ved at terraforme. Selvom det ikke altid er det bedste valg, vil det altid være et godt valg. At terraforme vil gøre det nemmere at beslutte dine næste træk, du belønnes for at være aggressiv, og du får måske også bonuser.

At Terraforme har også del fordel, at spillet bliver kortere. Hvis de spil, du spiller, har varet mellem 3 og 4 timer, vil en højere grad af terraforming bringe spiltiden tættere på den typiske spilletid (nemlig 1-2 timer). At terraforme er ikke kun et super godt strategisk valg, det er også det sjoveste!

 

2. Start med penge og Produktion af resourcer

At gå direkte efter point er en strategi der rammer dig på den korte bane og kan ende med at koste dig sejren. I stedet bør du fokusere på at opbygge en god økonomi af penge og resourcer. Det kan du gøre ved at prioritere kort, som øger din indkomst, metalproduktion eller som terraformer. Samtidig skal du undgå kort som har store “requirements” som fx 12% oxygen i starten af spillet. Point betyder kun noget ved spillets afslutning, hvorimod penge og resourcer kan bruges med det samme. Vigtigere endnu; jo hurtigere du kan hæve din indkomst, jo flere runder kan du drage fordel af det. Det spiller ingen rolle hvornår du indsamler dine point, men det gør det med dine penge.

3. Vær restriktiv med dine kortvalg

Man bliver nemt overvældet af de mange forskellige kort og muligheder. Hver runde (generation) bliver du præsenteret for 4-10 nye kort og i starten giver det ikke altid sig selv hvilke du skal beholde og hvilke der skal smides væk. Men her får du to tommelfingerregler, du kan benytte hvis du kommer i tvivl.

Alle kort med requirements som først kan realiseres om mange runder, skal du smide væk. Får du et kort, som kræver 12% oxygen, og er den i øjeblikket kun på 3% Smid det væk? Får du et kort, som kræver 3 science tags, og har du 0? Smid det væk! Disse kort giver ikke mening at bruge tid på – specielt ikke som begynder. Du ender med at brænde inde med dem på hånden, hvor du kunne have brugt dine penge på bedre beslutninger.

Ignorer til en start de kort, som kun giver Victory Points (VP). At bruge din sparsomme startkapital på kort, som ikke giver dig indtægt eller resourcer vil give dig nederlaget oftere en sejren. Efterhånden som du bliver en mere erfaren kan du helt sikkert indarbejde dem i din strategi, men undgå dem til en start.

4. Brug standardprojekter

Som det er i alle spil, får du ikke altid de kort, du har brug for. Heldigvis, kan du i Terraforming Mars udføre en række handlinger uden kort – Standard Projects.

Standardprojekter har en gennemsnitlig overpris på ca. 3M€ i forhold til kort, men de giver en række muligheder som du altid har tilgængelig, når du skal bruge dem.

Du kan bruge Standardprojekter til at opnå strategiske positioner på kortet med byer, til placerings-bonuser, til terraforming og terraforming-bonuser og meget andet. Du kan også bruge Standardprojekter på dine første ture, hvis du ikke har noget bedre at tage dig til. Så læg et hav og snup to gratis kort eller ditto titaniumresourcer.

Det standardprojekt som muligvis giver den mindste værdi er “Power Plant”. Selvom det kan være ekstremt nyttigt at kunne hæve din energiproduktion, når du desperat står og mangler den, så er der mange kort der kan give dig det samme, men til en væsentlig bedre pris.

Men som vi startede med at skrive; du får ikke altid det du har brug for.

5. Første delmål: Milestones

Når du har fået etableret en sund økonomi, skal du til at tænke på “Milestones”. Milestones er ekstremt billige i forhold de point de giver dig. 5 VP for sølle 8M€ – det er virkelig en god pris! Der er 5 tilgængelige Milestones,  men desværre er det kun 3 der er tilgængelig i hvert spil.

I mange spil, vil du måske kun få 1, men sørg for at gå efter dem og hold dine muligheder åbne. Nogle Coorporations er meget oplagte i forhold til at nå bestemte Milestones, men kig dine kort igennem og se hvilke Milestones, der kan være mulige for dig at opnå.

Hvis alle spiller godt, vil Milestones og Awards blive lige fordelt, og vil derfor ikke være spilafgørende. I den forstand er de mere et bump for vejen end en fordel. Men kan én spiller sætte sig på flere Milestones og Awards kan det pludselig være en kæmpe fordel. Så hold øje med hvad der sker, hold dine muligheder åbne og gå efter Milestones når det giver mening.

6. Greeneries (skove) vinder

Terraforming Mars vindes på spillepladen. Selvom det er muligt at klare sig godt uden er Greeneries (skove) næsten umulige at komme uden om. De skaffer dig point gennem terraforming (hæver oxygen), de giver dig VP point når spillet slutter og de giver minsandten point IGEN hvis de placeret op ad en af dine egne byer. De kan ydermere hjælpe dig med at vinde Milestones og Awards. Hvad der gør dem endnu bedre, er at de betaler for sig selv en del af vejen med de rette placeringsbonuser. Hvis du placerer et Greenery på et felt med to planteresourcer, har du fået 25% af det Greenery gratis! Er det også placeret op ad et hav, så får du også penge tilbage.

Greeneries holdes “under kontrol” med byer, som er en smule dyrere, men kan lave en fantastisk synergi – både i forhold til VP-point ved spillets afslutning, men de kan også placeres strategisk. Byer placeres ofte tidligt i spillet for at få den strategiske fordel på spillepladen. Når først du kontrollerer essentielle dele af spillepladen, kan andre ikke komme til. Du behøver ikke dominere spillepladen, eller aggressivt gå efter planter, men fokuser på at få placeret en række byer og 5-10 Greeneries, så du slutter med en betragtelig tilstedeværelse på spillepladen.

Vil du vide mere?

Besøg vores blog

Vil du vide mere om regler, taktik og strategi i en række spændende brætspil og kortspil, så findes der masser af læsestof her.
Share This